STILLINGEN ER LUKKET

Key Account Manager til Samsung – strategisk salg af mobiltelefoner

Samsung har stor succes og endnu større ambitioner. Du kan blive en del af den succes – som Key Account Manager for en af vores strategiske operatørkunder.

Stillingen

Du skal udvikle Samsungs forretning sammen med dine kunder, blandt andet ved at:

  • Skabe en tæt og langsigtet relation til beslutningstagerne hos kunden
  • Udvikle og implementere en aggressiv forretningsplan
  • Maksimere interessen for Samsung produkter gennem events, konkurrencer, kampagner osv.
  • Følge op på forretningsplanen og tage de nødvendige actions hvis der er brug for det
  • Forstå din kundes strategier, produkter, planer og forretning så du kan matche deres behov op mod Samsungs portefølje
  • Være oppe på beatet med Samsungs nyeste og kommende produkter

Du skal naturligvis også analysere konkurrenter, marked og priser, ligesom du skal sørge for at rapportere og opdatere forecasts.

Kandidaten

Den ideelle kandidat til stillingen har:

  • Mindst 5-7 års succesfuld erfaring med BtB salg indenfor telecom eller elektronik (og gerne mere end det)
  • Erfaring med Key Account Management
  • God forståelse for telecom og et bredt netværk i branchen
  • Fremragende sociale egenskaber på alle niveauer
  • En resultatorienteret og ukonventionel natur
  • En pragmatisk og ”hands-on” tilgang til problemløsning
  • Højt drive og personlig robusthed
  • Gode forhandlingsevner

Samsung tilbyder

Samsung tilbyder et job i en af industriens mest spændende virksomheder. Du får mange frihedsgrader i jobbet og mulighed for virkelig at skabe gode resultater.

Der tilbydes en konkurrencedygtig pakke bestående af både en attraktiv fast grundløn, aggressiv bonus, fri bil og en række andre benefits. Og Samsung investerer i uddannelse og udvikling af dig – så du bliver mere værd af at være hos os.

Henvendelse

I denne rekruttering samarbejder Samsung med Husum Search & Rekruttering. Send derfor din ansøgning og cv til Kristian Husum på kh@husumsearch.dk, hvis du synes stillingen lyder spændende. Du er også meget velkommen til at ringe til Kristian Husum på tlf. 29 89 41 09 for at høre mere om stillingen.

Vil du vokse med et af de hurtigst voksende brands i verden – en virksomhed, der har fokus på design og innovation? Vi er 164.600 ansatte i verden – og i Samsung Electronics i Norden har vi gennem de sidste 2 år fordoblet antallet af medarbejdere. Vi er i dag er 320 ansatte i Norden og har en omsætning på mere end 7,24 Mia. Kroner (2009). Vi er meget glade og stolte over, at de danske kunder har tillid til vores mobiltelefoner, AV løsninger, IT produkter og hvidevarer. Vores danske kontor ligger centralt i Sydhavnen tæt ved motorvejen.