Spændende mulighed for at blive del af en lille, velfærdsteknologisk vækstvirksomhed med teknologisk stærke og patentbeskyttede IOT-løsninger og et betydeligt kommercielt potentiale. Attraktiv produktportefølje, klar business-case og et stærkt kerneteam. Søger en resultatorienteret kandidat med erfaring i at drive toplinjevækst gennem langsigtet abonnementssalg mod offentlige/politisk styrede kunder.
Stillingen
Wear & Care Technologies er en opstartsvirksomhed, som har til formål at forbedre livskvaliteten for de mange mennesker, der lider af inkontinens, samt arbejdsmiljøet for dem der hjælper dem. Selskabet har udviklet og patenteret en sensorteknologi, der gør det muligt for plejepersonale at bestemme præcis hvornår en ble skal skiftes samt tracke sundhedsdata til brug for sundhedsfremme. Dette sparer tid for personalet, reducerer omkostninger og forbedrer livskvaliteten for borgerne. Teknologien er implementeret hos de første kunder med succes og mange ambassadører til følge. Selskabet har for knap 12 måneder siden relanceret et væsentligt forbedret kerneprodukt, som nu er særdeles konkurrencedygtigt og med dokumenteret værdi for borgere, medarbejdere og økonomien.
Selskabets næste fase er at etablere kommercielt gennembrud og opnå finansiel break-even på hjemmemarkedet. Til at stå i spidsen for dette, søges en hands-on kommerciel og resultatorienteret Direktør. Det primære marked er plejehjem, bosteder og hjemmeplejen i Danmark – hvilket vil sige både den kommunale sektor og friplejehjem. Din rolle vil være bredt favnende – men med primært fokus på salg og udvikling af relevante forretnings- og salgsmodeller og styrkelse af kundegrundlaget.
Du får – i tæt samspil med en engageret bestyrelse og et dygtigt team på to (en teknisk ansvarlig og en implementeringsansvarlig) – det samlede ansvar for at udvikle selskabet fra opstartsfasen til at være at være en markant og kommercielt bæredygtig virksomhed med en stærk position på det danske marked og et godt afsæt for at fortsætte den internationale ekspansion.
Dine ansvarsområder og primære opgaver omfatter:
- Proaktiv og opsøgende salgsindsats overfor såvel potentielle som eksisterende kunder (kommuner, kommunale institutioner og hjemmepleje samt friplejehjem). På kort sigt er du selskabets primære salgsressource – men du får god støtte i de to øvrige kolleger i selskabet, som er gode til implementering og kundekontakt.
- Markedsbearbejdning og sikre selskabets synlighed ved relevant og målrettet kommunikation overfor potentielle kunder og partnere.
- Motivere, understøtte og fastholde de to medarbejdere i Danmark bl.a. ved at engagere dem yderligere i kommercielle og kunderettede aktiviteter, som bygger toplinje;
- Validere og videreudvikle den salgsmodel, der virker i DK (og subsidiært Tyskland) – raffinere og forbedre forretningskoncepterne.
- Sekundært at understøtte, motivere og dermed sikre succes hos distributørerne i udlandet samt det direkte salg på det Tyske marked.
- I samarbejde med selskabets CTO og produktchef at sikre videreudvikling, dokumentation og registrering mv. af produkterne.
- Som administrerende direktør for selskabet har du desuden en række regulatoriske og juridiske forpligtelser, som du skal effektuere med støtte fra CTO og den tilknyttede (eksterne) økonomichef.
Den rette profil
Den ideelle kandidat har sandsynligvis relevant erfaring med salg af moderne, sundheds- eller velfærdsteknologiske løsninger til offentlige kunder og har erfaring med direkte salg i Danmark gennem langsigtet, entreprenant og vedholdende indsats. Det kan også være salg af andre løsninger til kundesegmentet – hovedsagen er at du forstår (og trives godt med) kundegruppen.
Wear & Care er en ganske lille organisation i dag så det er vigtigt, at du er ”hands-on” men samtidig tung nok til at kunne begå dig på alle niveauer hos kunden. Du skal kunne drive langsigtet salg igennem med tålmodighed og stædighed og så skal du forstå organisatorisk og politisk kompleksitet da selskabet skaber et marked for en velfærdsløsning til inkontinenspleje, der nok er et klart økonomisk rationale for, men der ikke findes tilsvarende hos kunderne i dag.
Derudover har du nok gennem dit arbejdsliv fået:
- Erfaring med og konceptuel forståelse for udvikling af nye og innovative forretningsmodeller, herunder gerne abonnementsmodeller BtB.
- Erfaring med direkte salg i praksis – herunder salgsstyring samt udvikling og implementering af salgsstrategi.
- Meget gerne erfaring med distributøraftaler og -samarbejder i udlandet.
- Erfaring med at formidle i såvel skrift som tale – herunder på et strategisk / konceptuelt niveau.
- Bred forretningsmæssig og økonomisk forståelse.
Som person har du:
- Samarbejds- og ledelsesevner til at matche en lederrolle i et meget lille team – med dedikerede og erfarne medarbejdere.
- Stor intellektuel båndbredde til at favne behovet for en meget bred opgavepalette i en lille organisation uden supportfunktioner.
- Stærk vedholdenhed – fokuseret og med vindermentalitet.
- Handlekraft og stor eksekveringsevne – ”ikke bange for at tage fat”.
- Evnen til at begå dig i et politisk miljø såvel som at møde plejepersonalet ”på gulvet”.
- En entreprenant tilgang, herunder idé- og initiativrigdom men også en, der driver tingene igennem.
Interesseret?
Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.