Ledende rolle i hurtigt voksende M&A afdeling med branchens mest progressive og moderne arbejdskultur. Stærkt dealflow af spændende projekter med god mulighed for at udvikle sig fagligt og menneskeligt i et team med godt markedsrenommé og positiv traction.
Grant Thorntons Corporate Finance afdeling blev startet for fem år siden og er vokset til i dag af 15 rådgivere med primært fokus på M&A-transaktioner, kapitalrejsninger og børsnoteringer. Grundet en stigning i antallet af M&A-mandater, er der behov for endnu en Associate Director, til at styre og lede M&A-transaktioner i niveauet 75-500m i EV. Du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med passionerede ejerledere og hjælpe dem igennem hele M&A-processen sammen med resten af det kompetente team. Grant Thornton er verdens syvende største revisionshus – og du får mere end 6.400 kolleger på verdensplan indenfor M&A.
Bliv en del af et dynamisk team, som løfter i flok
Er du klar til at hjælpe med at levere den bedste rådgivning, samt være med til at spille dine kommende kollegaer og dig selv ekstraordinært gode? Grant Thornton tror på, at det sker bedst ved, at folk er glade for at gå på arbejde. Derfor er det deres mål at skabe den bedste arbejdsplads. Grant Thornton arbejder målrettet med at udvikle de bedste rådgivere, og vil skabe de bedste rammer for dig og for teamet via øget personlig indsigt og bevidstgørelse. Det skaber positive effekter i både dit privatliv og på arbejdspladsen.
Du får en sjov og spændende hverdag i et miljø, hvor alle bliver udfordret, og hvor alle har et fælles mål om at levere den bedst mulige rådgivning til kunderne. Gennemsnitsalderen i Corporate Finance afdelingen er omkring de 29 år. Derfor er det vigtigt, at du som Associate Director har lyst til at lære fra dig og nyder at arbejde i og med et relativt ungt og dynamisk team.
Der er brug for en Associate Director, som har bred M&A-erfaring og kan tage ansvar for hele (store dele af) M&A-processen, sammen med sine kollegaer, herunder tre andre Associate Directors og en Partner.
Sammen med de øvrige Associate Directors vil du få det daglige ansvar for transaktionerne, herunder at drive processen og lede det pågældende transaktionsteam på typisk 3-4 personer. Derfor er det vigtigt, at du har erfaring med at udforme Equity-stories, analysere finansielle data, strukturere et IM/prospekt, have køber- og investorkontakt, samt evnen til at kunne sparre omkring juridiske dokumenter som LOI, SPA, etc. Som Associate Director hos Grant Thorntons Corporate Finance vil du få rig mulighed for at forfølge din professionelle og personlige udvikling, som ville blive skræddersyet til dig og dine ambitioner.
Livet handler også om andet end M&A
Jesper Vestergaard, som er partner for Corporate Finance teamet i Grant Thornton startede afdelingen med en vision om at skabe en M&A-afdeling med reel fokus på trivsel og et balanceret arbejdsliv uden at gå på kompromis med den høje faglighed og ambitionerne. Alle i teamet er ambitiøse på kundeværdi og faglig udvikling – men er også mennesker udenfor arbejdet og ved, at livet handler om andet end transaktioner og arbejde. Derfor er der fra starten blevet opbygget en kultur hvor arbejdslivet hænger sammen med familielivet på en langsigtet bæredygtig måde. Det er en opskrift, som har virket og stadig virker fantastisk for afdelingen – både forretningsmæssigt og for medarbejderne.
Kandidatprofil
Som ideel kandidat til stillingen har du en relevant kandidatgrad indenfor finansiering, regnskab, økonomi eller lignende og i hvert fald 5 års fuldtidserfaring med Corporate Finance/M&A – og gerne mere end det. Du skal meget gerne have erfaring fra både købs- og salgssiden og din erfaring kan være fra både fra en konkurrerende rådgiver, fra bank eller fra industrien.
Måske sidder du i dag i en rolle hvor du arbejder med M&A men savner gode karriereperspektiver eller udfordringer. Måske har du lyst til at skifte til et sted hvor der er bedre plads til et balanceret arbejdsliv – men samtidig hvor du ikke giver køb på de spændende deals og den udfordrende karriere. Eller måske kommer du fra en helt tredje vinkel.
Uanset din baggrund, er du nu motiveret for at have en tungere rolle i et mellemstort og reelt progressivt rådgiverteam med store ambitioner, stærkt deal-flow og en positiv arbejdskultur.
Du har også:
- Erfaring med eller mod på at styre M&A-processer selvstændigt.
- Lyst til at være leder for dine dealteams og for dine kolleger på en engagerende og emotionelt intelligent måde.
- Evnen til at skabe gode og tillidsfulde relationer med kunder og medarbejdere.
- Evnen til at tænke kreativt, analysere komplekse finansielle data og præsentere komplekse cases klart for mulige købere/investorer.
- Flydende Dansk- og Engelskkundskaber i tale og skrift.
- Lyst til at lære og samtidig bidrage positivt til at andre kan lære af dig.
Interesseret?
Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at kontakte Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.