Head of Operations til produktionsenhed i børsnoteret cleantech virksomhed

Attraktiv mulighed for at blive Head of Operations / Fabrikschef for en selvstændig produktionsenhed hos en mindre dansk-baseret cleantech virksomhed med stort potentiale. Reference til administrerende direktør. Turnaround case: professionalisering af produktionen for derigennem at skabe profitabel vækst.

Stillingen

Vores klient er en mindre teknologivirksomhed indenfor cleantech. Virksomheden har en række innovative løsninger og er globalt førende på sit felt – som er en niche i vækst og med stort potentiale. Virksomheden, som har hovedsæde i Storkøbenhavn, har flere lokationer i Danmark og tæller for øjeblikket nogle hundrede medarbejdere i alt. Virksomheden har for nylig fået ny administrerende direktør, som har igangsat en turnaround af selskabet. Denne er godt undervejs og man er nu på udkig efter en dygtig, ambitiøs og socialt intelligent leder, som kan styrke og videreudvikle selskabets produktionsenhed i det østjyske.

Produktionsenheden i Østjylland står for en nicheproduktion af kundetilpassede løsninger (plastic) og er i sin tid blevet opkøbt med henblik på vertikal integration. I dag har produktionsenheden dog fortsat størstedelen af sit salg til eksterne kunder hvor man har specialiseret sig i hurtig og agil levering af kundetilpassede løsninger af høj kvalitet. Der er stor mulighed for at videreudvikle produktionsenhedens forretning – både gennem dybere integration ind mod moderselskabet (at øge det interne salg) og ved målrettet opsøgende salgsindsats overfor udvalgte eksterne kunder.

Du kommer til at referere til den administrerende direktør og indgår i virksomhedens øverste ledergruppe. I rollen får du det fulde ansvar for ledelse af datterselskabet i det østjyske, som har en omsætning aktuelt i underkanten af <50 mio. DKK og beskæftiger <50 kompetente og erfarne ansatte – de fleste timelønnede og en håndfuld funktionærer.

Dine ansvarsområder og primære opgaver omfatter:

  • At professionalisere arbejdsgange og -processer både i produktionen og administrationen.
  • Vækst i både top- og bundlinje gennem målrettet salgsindsats overfor både danske og internationale kunder (BtB).
  • At udvikle og implementere en strategi for målrettet dybere integration af produktionsenheden imod resten af virksomheden. 
  • Udvikling af virksomhedskulturen i datterselskabet, som skal være præget af både en fremadlænet indstilling til vækst, samarbejde på tværs og udpræget kundeorientering.
  • Videreudvikling af ledere og nøglespecialister for at fremtidssikre selskabets konkurrencemæssige fordel.

Kandidatprofil

Den ideelle kandidat har betydelig erfaring med ledelse af en produktionsenhed, som producerer kundetilpassede løsninger af høj kvalitet. Om din erfaring er høstet fra metal-, plastic, fødevare- eller en helt fjerde industri er mindre afgørende. Til gengæld er det vigtigt, at du har en ”hands-on” tilgang til både ledelse af både virksomhed og mennesker – men dog uden at miste det strategiske overblik og den langsigtede retningssans. Måske er du i dag leder for en tilsvarende størrelse / type af virksomhed og har lyst til at blive del af en spændende og international koncern med stort potentiale og appetit på forandring. Men du kan også være afdelingsleder med produktionsansvar i en større virksomhed og nu være klar til at også få selvstændigt kommercielt ansvar for et lidt mindre selskab.

Mere konkret er du nok kendetegnet ved:

  • Betydelig ledelseserfaring, herunder erfaring med at lede dygtige og meget erfarne folk med tydelige meninger og rodfæstede måder at gøre tingene på.
  • Drive og handlekraft. Du er en ”do-er”, der naturligt tager ansvar for at køre tingene helt i mål og er god til at prioritere mellem ”need to have” og ”nice to have”.
  • At kunne bevare overblik og træffe rationelle beslutninger – også når der ikke nødvendigvis er 100% klarhed.
  • Teknisk forståelse og hands-on erfaring med at en produktion.
  • Forretningsmæssig indsigt og forståelse for udfordringer og muligheder i forsyningskæden samt en solid erhvervsøkonomisk forståelse.
  • En udpræget proaktiv natur, som gør at du naturligt tager serve-retten til initiativer og driver forandring helt igennem.
  • Social intelligens og robusthed. Du kan både sige til og fra men gør det på en måde, som får folk med dig.

Virksomheden er baseret i Danmark og Dansk er det primære koncernsprog. Dog er det vigtigt at du også behersker Engelsk da en stor del af virksomheden er orienteret mod udlandet og da der ligger mere potentiale i dette.

Interesseret?

Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.