HR ansvarlig / VP HR til børsnoteret cleantech virksomhed

Attraktiv mulighed for at blive ansvarlig for HR, kultur og lederskab hos en mindre dansk-baseret cleantech virksomhed med stort potentiale. Reference til administrerende direktør. Turnaround case. Stærkt fokus på at udvikle ledelse og bygge kultur.

Stillingen

Vores klient er en mindre teknologivirksomhed indenfor cleantech branchen. Virksomheden har en række innovative løsninger og er globalt førende på sit felt – som er en niche i vækst og med stort potentiale. Virksomheden, som har hovedsæde i Storkøbenhavn, har flere lokationer i Danmark og tæller for øjeblikket nogle hundrede medarbejdere. Virksomheden har for nylig fået ny Administrerende Direktør, som er en stærk og dygtig leder med dyb faglig indsigt og store ambitioner for selskabet. Den Administrerende Direktør har påbegyndt en turnaround af selskabet og har brug for en dygtig, ambitiøs og socialt intelligent leder til at hjælpe med udviklingen af virksomhedens ledere og kulturelle fundament.

Du kommer til at referere til den Administrerende Direktør og indgår i virksomhedens øverste ledergruppe. I rollen får du ansvaret for  

  • Strategisk sparring med CEO og den øvrige ledergruppe omkring udvikling af organisationen og den igangværende turnaround proces (som er både økonomisk, organisatorisk og organisationskulturelt).
  • Ledelse af HR-funktionen, herunder det samlede ansvar for alle HR-processer og -leverancer mod organisationen.
  • Udvikling af organisationens ledere – herunder udvikling og implementering af et struktureret ledelsesudviklingsforløb, som også kan tjene som et af redskaberne til at arbejde med organisationskulturen.
  • Sparring med og coaching af ledere bredt set i organisationen for at styrke og udvikle det ledelsesmæssige niveau.
  • Styrke tiltrækningen af talent og udvikle initiativer for at sikre fastholdelse og engagement.

Udover denne rolle er der i dag en enkelt medarbejder i HR-funktionen – en dygtig, ansvarsfuld og selvkørende HR-koordinator.

Kandidatprofil

Måske er du i dag HR Partner i en lidt større organisation men er klar til at sidde med i den øverste ledelse af en børsnoteret virksomhed? Måske er du i dag i en tilsvarende rolle som denne, men har lyst til at komme til et sted hvor den Administrerende Direktør har stærkt engagement i kultur og god ledelse? Dette kan være en mulighed for en kandidat med potentiale og talent at ”step up” men kan også være mulighed for en erfaren kandidat at fortsætte sin karriere i en virksomhed med betydeligt potentiale og en engageret og kompetent ledergruppe. 

Under alle omstændigheder har du nok en relevant kandidatuddannelse og nogle års erfaring som HR Business Partner i en mellemstor eller større virksomhed – alternativt som HR Manager i en mindre virksomhed. Din tilgang er præget af stor forretningsforståelse og et drive for at skabe konkrete og meningsfulde resultater for organisationen.

Du er nok kendetegnet ved:

  • En udpræget proaktiv natur, som gør at du naturligt tager serve-retten til initiativer, som kan styrke virksomhedens lederskab og kultur
  • Drive og handlekraft. Du er en ”do-er”, der naturligt tager ansvar for at køre tingene helt i mål og er god til at prioritere mellem ”need to have” og ”nice to have”.
  • En resultatorienteret og fuldstændig ubureaukratisk tilgang til at lede en HR-funktion – du forstår hvordan man sætter afbalancerede HR-initiativer i søen, der har lige præcis det nødvendige niveau af ”policy” og struktur.
  • Stærk empati og social intelligens. Du er en tillidsvækkende person, som det er helt naturligt for folk i organisationen at gå til.

Virksomheden er baseret i Danmark og Dansk er det primære koncernsprog. Dog er det vigtigt at du også behersker Engelsk da dette er forretningssproget i bestyrelsen og da man i øvrigt er særdeles orienteret mod udlandet.

Interesseret?

Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.