Public Affairs Director

Radius oplever en stærk og sund udvikling som virksomhed – og Public Affairs-området er et vigtigt og dermed prioriteret vækstområde i virksomheden – både som en ‘stand alone’-ydelse og som en integreret del af Radius’ samlede rådgivning.

Som virksomhed er Radius bedst, når det er svært. Og ikke mindst når der er et samfundsophæng eller -relevans i det, de laver for deres kunder. Derfor er efterspørgslen efter Radius’ Public Affairs-ydelser og evne til at tænke samfund konstant høj. Og Radius sidder med rigtig spændende kunder og opgaver inden for området. Der skal arbejdes videre med det strategiske fundament for Public Affairs-området i Radius, der skal løses opgaver for kunder – og der skal drives en stærk afdeling samtidig med, at der skal bidrages til den tværgående ledelse af Radius som virksomhed.

I stillingen her får du det overordnede strategiske, ledelsesmæssige og forretningsmæssige ansvar for Public Affairs området i Radius. Området har set en særdeles positiv udvikling over de senere år og potentialet for at styrke positionen yderligere synes helt oplagt.

Din profil

  • Anerkendt som en af landets dygtigste inden for PA
  • Stakeholderforståelse og netværk
  • Både strateg og taktiker
  • Solid PA-erfaring fra forskellige vinkler
  • Stærk kommunikationsforståelse
  • Bevist dygtig og motiverende leder, der kan være spillende træner og stærk faglig sparringspartner
  • Kan indgå naturligt som del af tværgående lederteam i Radius
  • Kan stå i spidsen for at udvikle Radius’ PA-forretning
  • Partnerpotentiale og interesse for at arbejde på tværs af Radius’ forretningsområder
  • Lyst til at blive del af et kompetent, velforankret og empatisk begavet bureau i bæredygtig vækst

Kontakt Kristian Husum på 29 89 41 09 / kristian@husumsearch.dk for spørgsmål eller et fuldt stillingsbrief.

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.