QHSE-chef til børsnoteret cleantech

Attraktiv mulighed for at blive Head of QHSE hos en mindre dansk-baseret cleantech virksomhed med salg til hele verden og stort potentiale for udvikling. Turnaround case: evaluering og modernisering af kvalitetssystemer.

Stillingen

Vores klient er en mindre teknologivirksomhed indenfor cleantech. Virksomheden har en række innovative løsninger og er en global leder på sit felt – som er en niche i vækst og med stort potentiale. Virksomheden har hovedsæde i Storkøbenhavn samt et produktionsanlæg i det jyske og tæller for øjeblikket godt 110 medarbejdere. Den nytiltrådte administrerende direktør har for knap et halvt år siden igangsat en turnaround af selskabet – en turnaround, som er godt undervejs og begynder at kaste resultater af sig. Virksomhedens produktion er indenfor procesindustrien og størstedelen af salget er eksportsalg.

Man er nu på udkig efter en dygtig og ambitiøs QHSE-chef, som med en hands-on tilgang kan stå for udvikling og implementering af moderne kvalitetssystemer på tværs af begge produktionsenhederne i Danmark. Du kommer til at referere til Head of Operations, som har reference til administrerede direktør og du får det fulde ansvar for kvalitet, miljø og sikkerhed for hele firmaet. Du får det ledelsesmæssige ansvar for to kvalitetsmedarbejdere – en på hver af produktionsenhederne.

Dine ansvarsområder og primære opgaver omfatter:

  • Overordnet ansvar for kvalitetssystemer samt produktkvalitet i produktionen – herunder etablering af nøgle kvalitetsparametre relateret til produktkvalitet samt understøttende dataflow.
  • Ansvar for at sikre efterlevelse af myndigheds- og andre krav indenfor QHSE-områderne.
  • Gennemførelse af interne audits og opfølgning på disse – samt eventuelle eksterne audits.
  • Løbende udvikling og vedligeholdelse af kontrolprogram for alt fra råvarer til udgående produktkvalitet.
  • Styring af (og deltagelse i) forbedringsprojekter relateret til kvalitetssikring og -udvikling.
  • Støtte til håndtering af komplekse reklamationer og sikre opfølgning og forbedringer i relation til disse.
  • Støtte øvrige ledere i udvikling af virksomhedskulturen hen mod en stærkere kvalitetskultur.

Du vil desuden skulle identificere og afdække uddannelsesmæssige behov, opdatere og træne operatører og de relevante personer i nye rutiner, processpecifikationer, -kontroller og andre kvalitetsstandarder.

Kandidatprofil

Den ideelle kandidat har erfaring fra en tilsvarende stilling – meget gerne fra procesindustrien og fra en virksomhed med høj grad af egenproduktion. Du har nok en uddannelse som ingeniør og så er det vigtigt, at du har en ”hands-on” tilgang til kvalitetsarbejdet; du forstår, at det er ”på gulvet” og ikke bag skrivebordet, at kvaliteten reelt forbedres. Måske er du i dag leder for QHSE i en tilsvarende størrelse / type af virksomhed og har lyst til at blive del af en spændende og international koncern med stort potentiale og appetit på forandring. Eller måske er du i dag del af et større kvalitetsteam og er nu klar til at få det fulde kvalitetsansvar i et lidt mindre selskab.

Mere konkret er du nok kendetegnet ved:

  • Betydelig erfaring med kvalitetsledelse, herunder erfaring med at drive betydelige forbedringer i kvalitetsarbejdet.
  • Drive og handlekraft. Du er en ”do-er”, der naturligt tager ansvar for at køre tingene helt i mål og er god til at prioritere mellem ”need to have” og ”nice to have”.
  • At kunne bevare overblik og træffe rationelle beslutninger – også når der ikke nødvendigvis er 100% klarhed.
  • En udpræget proaktiv natur, som gør at du naturligt tager serve-retten til initiativer og driver forandring helt igennem.
  • Social intelligens og robusthed. Du kan både sige til og fra men gør det på en måde, som får folk med dig.

Virksomheden er baseret i Danmark og Dansk er det primære koncernsprog. Dog er det vigtigt at du også behersker Engelsk da en stor del af virksomheden er orienteret mod udlandet og da der ligger mere potentiale i dette.

Interesseret?

Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.