Ansvarlig for strategisk marketing, ekstern kommunikation og IR kommunikation

Attraktiv mulighed for at blive ansvarlig for kommunikation og strategisk marketing hos en mindre dansk-baseret cleantech virksomhed med stort potentiale. Reference til administrerende direktør. Nyoprettet stilling til at understøtte igangværende turnaround.

Stillingen

Vores klient er en mindre teknologivirksomhed indenfor cleantech branchen. Virksomheden har en række innovative løsninger og er globalt førende på sit felt – som er en niche i vækst og med stort potentiale. Virksomheden, som har hovedsæde i Storkøbenhavn, har flere lokationer i Danmark og tæller for øjeblikket nogle hundrede medarbejdere. Virksomheden har for nylig fået ny Administrerende Direktør, som er en stærk og dygtig leder med dyb faglig indsigt og store ambitioner for selskabet. Selskabet er godt undervejs med en turnaround og har nu brug for en dygtig, ambitiøs og socialt intelligent kommunikationsansvarlig, der kan tage ansvaret for at professionalisere kommunikation (især mod investorer) og revidere strategic marketing på tværs af selskabet.

Du kommer til at referere til den Administrerende Direktør og indgår i virksomhedens øverste ledergruppe. I rollen får du ansvaret for  

  • Strategisk, taktisk og operationelt ansvar for ekstern kommunikation, herunder at gentænke kommunikationsstrategien for selskabet.
  • Drive investor relations arbejdet og derigennem understøtte selskabets turnaround strategi.
  • Drive og medvirke ved investor roadshows.
  • Redefinere den strategiske markedsposition for selskabet og kerneprodukterne.
  • Kapitalisere på en uudnyttet ESG position.
  • Revision af kanaler og budskaber samt tage ejerskab for at eksekvere den strategi, du udvikler.

Du vil i første omgang skulle arbejde med eksterne konsulenter for at levere i rollen – på sigt er der mulighed for at bygge et mindre team, der svarer til selskabets størrelse og den lagte strategi.  

Kandidatprofil

Måske er du i dag strategisk kommunikationspartner i en større teknologidrevet organisation men har lyst til at få eget ansvar i en mindre virksomhed hvor du bliver del af ledelsen. Måske er du kommunikationsansvarlig i et mindre selskab men har lyst til at prøve kræfter med en spændende international vækstvirksomhed, som er godt i gang med kommerciel turnaround. Du kan også være konsulent indenfor kommunikation og strategisk marketing med lyst til at rykke in-house og få end-to-end ansvaret selv. Eller måske har du en helt fjerde baggrund, som vi ikke har tænkt på.

Under alle omstændigheder har du nok en relevant (og gerne kommercielt funderet) kandidatuddannelse og i hvert fald 5-8 års erfaring med ekstern kommunikation, teknisk marketing og strategisk marketing. Din tilgang er præget af stor forretningsforståelse og et drive for at skabe konkrete og meningsfulde resultater for organisationen.

Du er nok kendetegnet ved:

  • At arbejde selvstændigt og være i stand til at drive komplekse projekter helt fra idéfasen til praktisk eksekvering.
  • Særdeles stærke kommunikationsevner i tale og på skrift både på Engelsk og Dansk.
  • Erfaring med at coache ledere og kolleger på alle niveauer i effektiv ekstern kommunikation.
  • En udpræget proaktiv natur, som gør at du naturligt tager serve-retten til initiativer, som kan styrke virksomhedens position.  
  • Drive og handlekraft. Du er en ”do-er”, der naturligt tager ansvar for at køre tingene helt i mål og er god til at prioritere mellem ”need to have” og ”nice to have”.
  • En hands-on tilgang. Du trives bedst når du selv er ”producerende” samtidig med at du kan tænke strategisk om dine ansvarsområder.

Interesseret?

Husum Search bistår med denne rekruttering. Hvis du har interesse i stillingen eller har spørgsmål, er du velkommen til i fortrolighed at Kristian Husum på kristian@husumsearch.dk / 29 89 41 09.

Scroll to Top
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.